Plaisirs Tinted Day Cream med SPF15

På det seneste har jeg prøvet Plaisirs Tinted Day Cream med SPF15 – en nyhed, der ramte hylderne sidst på året i 2018. Det er en fugtgivende dagcreme med kreatin, antioxidantet E-vitamin, jojobaolie, tsubakiolie og allantoin. Den indeholder en smule farve, for at give dig lidt kulør på disse tider af året, hvor huden ikke rigtigt er solbrun.

Mit førstehåndsindtryk var virkelig ikke ret godt. Jeg synes, at den gav alt for meget farve – og det så forfærdeligt ud! Heldigvis, var det bare et spørgsmål om, at jeg skulle lære cremen at kende og finde ud af, hvordan jeg skulle arbejde den ud. Nu er jeg egentlig meget glad for den. Jeg kan godt lide, at den giver lidt farve – og når den bliver arbejdet godt ud i et tyndt lag, så giver den en flot, naturlig glød.

Der er virkelig gode ingredienser i, så vidt jeg kan læse mig til. Allantoin er én af mine yndlings ingredienser. Det er en fantastisk, naturlig kilde til fugt og samtidigt beroliger det huden. Det er en mild og god ingrediens. Der er også kreatin i, som er en utrolig styrkende ingrediens – hvilket er helt perfekt for mig. Jeg cykler til og fra arbejde hver dag – og holder generelt af at være ude, om end det ikke bliver til mange timer i døgnet. Alligevel, er min hud tydeligt mærket af timerne udendørs og har brug for styrkende ingredienser, som kreatin og E-vitamin.

 

Denne dagcreme koster 139,95 DKK for 50 ml.

Lämna ett svar

Din e-postadress kommer inte publiceras. Obligatoriska fält är märkta *